Pas på uretmæssig brug af billeder – det kan blive dyrt

18. august 2023 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Vi hører ind imellem om idrætsforeninger eller private eventarrangører, som har fået opkrævning for uretmæssig brug af et foto i et opslag på deres Facebookside. Det skaber frustration og ærgrelse, når man blot ikke har været opmærksomme på problemstillingen. Få gode råd til, hvordan I undgår at ende i samme situation

Klubbens jubilæumsstævne står for døren, og for at skabe blikfang til stævneinvitationen tilføjer de et billede hentet fra en hurtig google-søgning. Stævneinvitationen deles på klubbens hjemmeside og Facebookside.
En helt almindelig handling, som mange klubber måske godt kan nikke genkendende til….For nogle sker der desværre det, at de efterfølgende modtager en opkrævning for krænkelse af ophavsret til det anvendte billede. En sådan godtgørelse kan godt lyde på op mod 5.000 kr.

ANBEFALINGER

TIP 1:
Sørg altid for at sikre jer, at I har rettigheder til at benytte de billeder, I bruger. Det gælder både Facebook, hjemmesider, nyhedsbreve mv.

Der findes flere billedportaler med mulighed for at hente gratis billeder, fx Pexels eller Unsplash
Der findes også fx Colourbox eller Shutterstock, hvor man for et mindre beløb kan betale for brugen af de billeder, klubben henter ned.

TIP 2:
Hvis man modtager et krav for uretmæssig billedbrug, så indgå i dialog med ejeren. Både for at sikre, at de rent faktisk ejer billedet, men også for evt. at forhandle en rimelig pris.

TIP 3:
Er der mistanke om svindel, så bed opkræveren om at fremsende dokumentation for ophavsretten til det pågældende billede.

Svindel eller ej?

Hvordan kan man som forening vide, om der er hold i kravet, eller om der er tale om svindel?

Svaret er ikke enkelt, og risikoen for at ende med samme erfaringer som Skanderborg BMX herunder er stor:

”Som forening kan man stille sig selv to spørgsmål – er kravet troværdigt, og er det rimeligt? I første omgang må man følge ens mavefornemmelse, men hvis kravet stammer fra en troværdig person/virksomhed, og billedet har en professionel karakter, så er der formentlig tale om et reelt krav. Et vederlag og godtgørelse på i alt 1.000–5.000 kr. pr. billede vil ikke være urimeligt, men det afhænger af omstændighederne f.eks. kvaliteten af billedet, og i hvilken kontekst man har brugt billedet. Og uanset hvad er det aldrig forkert at bede om dokumentation,” fastslår Anders Rasmussen, der er jurist i DIF.

Historien fra Skanderborg BMX
I Skanderborg BMX skete det tilsvarende, da et ‘God ferie’ opslag til klubbens medlemmer via klubbens Facebookside havde et hyggeligt efterårsbillede fra google på. Et par uger efter modtog klubbens kasserer en opkrævning på godt 4.000 kr. for krænkelse af ophavsret til det brugte efterårsbillede!
I første omgang ville de sikre sig at der ikke var tale om svindel og bad opkræveren om at dokumentere, at de ejede ophavsretten til det givne billede. De kunne se, at mange andre klubber havde valgt at bruge samme billede.

Som dokumentation fik de tilsendt et screenshot af billedet, men det kan enhver jo lave. Efter noget tid truede virksomheden med retssag, og da det var ret uvist, hvad det ville kunne koste for klubben, valgte de at betale. Heldigvis lykkedes det at få nedsat beløbet. Men det blev en dyrekøbt læring af, ikke at bruge et billede uden at have sikret rettighederne.

Photo by Markus Winkler on Unsplash