Om præcist 1 år begynder OL 2024 i Paris
26. juli 2023Den 26. juli er der nøjagtig 1 år til, at flammen tændes, og OL i Paris går i gang. For første gang siden 2012 har Danmark en bokser med ved de olympiske lege i 2024.
Som alle bokseinteresserede ved, så tog Nikolai Terteryan guldmedaljen med hjem fra European Games 2023, og da kravet for OL deltagelse blot var en plads i semifinalen, så er der ingen tvivl om hans berettigelse og kvaliteter.
Sofie Rosshaug, Nikolai Terteryan, Carsten Post, Frederik Lundgaard Jensen, Rashid Idrissi, Abdallah Abou Arab, Melissa Mortensen & Henrik Bauer.
De øvrige danske boksere gjorde alle god figur ved European Games, men nåede desværre ikke til semifinalerne. De vil dog få chancen for at kvalificere sig ved at andre internationale turneringer. Hvilke er dog endnu ikke helt på plads.
Nikolai Terteryan
Foruden Nikolai består DaBU´s OL bruttotrup af Frederik Lundgaard Jensen (57 kg.), Abdallah Abou Arab (63,5 kg.), Sofie Rosshaug (50 kg.) og Melissa Mortensen (57 kg.)
KONKURRENCE !
Team Danmark udlover 2 stk. hospitality billetter til atletik ved OL i Paris til en værdi af ca. kr. 2.500,- pr. stk. Du kan deltage i konkurrencen <HER>
/Webmaster