‘Kvindernes Kampidrætsdag 2024’
5. januar 2024Frem mod 8. marts løber kampagnen Kvindernes Kampidrætsdag igen, hvor vi sætter fokus på piger og kvinder i kampsport for at vise mangfoldigheden i vores sport og sænke barriererne for at få flere med ind i klubberne.
Vi tror på, at boksning og anden kampsport kan tilbyde betydningsfulde fællesskaber, øge trivsel og styrke den mentale sundhed – også for piger og kvinder! der idag udgør blot 8,5% af boksere med startbog og 30% af DaBUs samlede medlemmer*. Kampagnen formidler de mange positive sider af kampsport via videoer, portrætartikler, webinarer og ikke mindst lokale klubarrangementer!
DIN klub kan være med og holde et klubarrangement fx Åben BokseTræning (mor/datter/veninde-boks, pige-bootcamp, træning-og-pizza, pigetræning med naboklubber…)
I vælger selv en dag i kampagneperioden frem mod 8. marts 2024
Tilmeld dit klubarrangement ved at udfylde FORMULAREN (downloader word) og send til mjrm@dgi.dk – Vi opretter jeres arrangementer på DGI kampidræt Kalender og hjælper med synlighed.
Læs videre: Kvindernes Kampidrætsdag 2024
Kampagnen er et samarbejde mellem Danmarks Bokse-Union, kampsportsforbund for Karate, Kickboxing, Judo & Ju-Jitsu, Fægtning samt DGI kampidræt.