Kampagnen for Kvindernes Kampidrætsdag kører i 1. kvartal af 2024 og kulminerer i ugen omkring den 8. marts. DaBU sætter fokus på piger og kvinder i kampsport for at vise mangfoldigheden i vores sport og sænke barriererne for at få flere piger og kvinder ind i klubberne.
Kampagnen er et samarbejde mellem Danmarks Bokse-Union, kampsportsforbund for Karate, Kickboxing, Judo & Ju-Jitsu, Fægtning samt DGI kampidræt.
Åbent Hus arrangement i din klub – hvad og hvordan?
Vil din klub være med til at få flere piger og kvinder med i boksefællesskabet, så vær med i kampagnen med et lokalt klubarrangement. I kan lave Åben Træning eller andre arrangementer, hvor nye potentielle medlemmer kan opleve, hvad boksetræning og jeres klub kan byde på; og de nuværende medlemmer får styrket fællesskabet.
Klubben vælger selv en dag i kampagneperioden frem mod 8. marts 2024
Et arrangement kan f.eks. være åben mor/datter/veninde-træning, pige-bootcamp, træning-og-pizza”, pigetræning på tværs af klubber, sociale arrangementer…. I bestemmer selv.
I kampagneperioden tilbyder DGI Kampidræt 2 gratis webinarer til klubberne, med aktuel viden markedsføring af klubbens aktiviteter og redskaber til at løfte opgaven omkring piger og kvinder.
- 9. januar 2024 kl. 17:00-18:00: Din klub på sociale medier
- 5. februar 2024 kl. 16.30-17.30: Flere piger og kvinder ind i kampen
Kampagnen sætter også spot på de gode historier om piger og kvinder i kampidræt bl.a. via portrætter af atleter og frivillige.
- Portræt: Merete Skovbjergs store passion er kampsporten
- Videoportræt: Selma Maksumic formand SIK Fight
- Kampagnefilm
I er velkomne til at dele…
Kampagnens kernebudskab
Vi tror på, at boksning og andre kampidrætter kan tilbyde betydningsfulde fællesskaber, øge trivsel og styrke den mentale sundhed. Og det er dette positive budskab vi sammen med jer klubber ønsker at formidle gennem Kvindernes Kampidrætsdag, via videoer, portrætartikler, webinarer og ikke mindst lokale klubarrangementer!
Kontakt
dabu@dabu.dk hvis du vil høre mere