Invitation Hjælpetrænerkursus 15/9 i Øst og 22/9 i Vest

Invitation Hjælpetrænerkursus 15/9 i Øst og 22/9 i Vest

6. juni 2024 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Nu er der igen mulighed for at blive certificeret ‘DaBU Hjælpetræner’, når vi kort efter sæsonstart udbyder dagskurset for helt nye trænere i hhv. Hillerød og Vejle.

Hjælpetrænerkurset henvender sig til dig, der brænder for boksning, og gerne vil udvikle dig inden for sporten, og samtidig lære fra dig; uanset om du er ung eller voksen bokser, og om du har meget eller ingen kamperfaring bag dig.

Øst – HillerødVest – Vejle
Dato: Søndag 15. september 2024
Tid: 10:00-16:00
Sted: Hillerød Sports Klub – HSK, Milnersvej 39, 3400 Hillerød
Undervisere: Kim Kristiansen og Christian Skovgaard
Dato: Søndag 22. september 2024
Tid: 10:00-16:00
Sted: DaBU Kraftcenter – BK Wedala, Spinderigade 11D, 7100 Vejle
Undervisere: Torben Keller og Tor Claxton

Kurset varer 6 timer og undervisningen foregår ved en kombination af teori, masser af praktik og gruppeøvelser.

Temaer på kurset

  • Trænerrollen
  • Træning af børn og unge (ATK)
  • Træningens faser
  • Plethandsker
  • Praktisk øvelsesinspiration  


Interesseret i at komme med?

Du skal tilmeldes via din klub, og vi skal have din tilmelding på mail kursus@dabu.dk senest:

  • søndag 1. september til Øst-kursus i Hillerød
  • søndag 8. september til Vest-kursus i Vejle

Oplys ved tilmelding: Navn, Klub, Mail, Tlf., Klubkontakt, Hvilket hold du træner/skal træne.
I må meget gerne deltage flere fra samme klub!  


Deltagerpris
Pr. kursist er prisen kr. 650,- inkl. forplejning og diplom.
DaBU sender faktura til hjemklubben forud for kursusstart.

Husk at de fleste kommuner yder tilskud til træneruddannelse – tjek din kommunes hjemmeside!

Vil du høre mere eller har spørgsmål kontakt DaBU administration@dabu.dk / 4013 3766.


Kurset forbereder dig til at blive en dygtig hjælpetræner, primært til ungdomshold – både til kamp- og motionsboksning. Som hjælpetræner bliver du en vigtig støtte til den hovedansvarlige træner med ekstra ’hænder og øjne’ og du er med til at styrke boksernes motivation, tryghed og inspiration. 

DaBU Hjælpetrænerkursus er for dig, der:

  • ønsker at være med til at forme fremtidens boksetalenter i din klub
  • ønsker at snuse til træneruddannelse
  • ønsker at gøre en positiv forskel  

Læs mere om DaBU Hjælpetrænerkursus under Uddannelse – Hjælpetræner


Foto: Mikhail Nilov – Pexels.com