Danmarks Bokse-Union har i vores Strategi for 2022-2025 et defineret mål om at yde en aktiv indsats for good governance og udvikling af et velfungerende internationalt forbund med boksning på OL programmet. DaBU bestyrelse søger i samarbejde med en række øvrige nationale bokseforbund at gøre vores stemme gældende med hensyn til en øget demokratisk praksis i internationalt regi samt at bibeholde boksning ved de Olympiske Lege.