Hjælp til at undgå svindel

Hjælp til at undgå svindel

1. april 2025 Slået fra Af Jesper Jensen

Lystrup IF Gymnastik & Fitness. mistede mere end 1 mio. kr. i den forgangne weekend, da et af deres bestyrelsesmedlemmer kom i kløerne på en svindler. Idrætsforeninger er også oplagte ofre, så der er grund til at være på varsomt på vagt.

I National enhed for Særlig Kriminalitet oplever man en stigning i antallet af anmeldelser om telefonsvindel rettet mod foreninger, derfor vil vi, i DaBU, hjælpe jer klubber med at undgå at blive det næste offer. 

DIF har udarbejdet en plakat, som kan hænges op eller bruges på sociale medier, og et følgebrev, som fortæller, hvad man skal være særligt opmærksom på. Disse materialer er tilgængelige på dif.dk.

Sådan foregår svindlen

Ofte sker der det, at svindleren ringer op til foreningens kasserer, formand eller økonomiansvarligeog udgiver sig for at være fra politiet eller foreningens pengeinstitut. Svindleren fortæller herefter, at der er sket en række mistænkelige transaktioner på foreningens konto, og at det derfor er nødvendigt at overføre indestående til en såkaldt sikkerhedskonto, som svindleren stiller til rådighed.

Henvendelsen vil sandsynligvis bære præg af hast og tidspres, hvilket har til formål at få modtageren til at reagere før der fattes mistanke. Derudover har svindleren ofte kendskab til personlige oplysninger vedrørende kassereren eller den økonomiansvarlige, hvilket bidrager til henvendelsens troværdighed.

Hvis i gerne vil modtage hjælp eller vejledning, kontakt dabu@dabu.dk som vil være behjælpelige med evt. løsninger og vejledninger.