Skriv et indlæg

DaBU’s hjemmeside er udviklet i WordPress på basis af temaet Envo Magazine. Denne korte vejledning beskriver hvordan du kommer i gang med at skrive et indlæg.

Hvis du ønsker at bidrage med indlæg til hjemmesiden, så skal du først være oprettet som bruger. Det kan du blive ved at skrive til webmaster@dabu.dk med dit fulde navn og din e-mail adresse.

Når du er oprettet skal du logge på med det brugernavn og password du modtager i din indbakke. Husk at ændre password!

Indtast brugernavn op password på adressen https://www.dabu.dk/wp-admin

Som standard anvendes WordPress Block Editor som editor. Den følger med som standard og passer til det tema hjemmesiden er bygget på. Den indeholder mange spændende funktioner som du bør lære at kende. Der er også installeret en klassisk editor som du også kan anvende, hvis du synes.

Her er en guide til at lave et indlæg med block editoren:

1. Opret en ny side eller indlæg

  • Gå til dit WordPress-dashboard.
  • Klik på “Indlæg” og vælg “Tilføj ny”.

2. Tilføj en titel

  • Øverst på siden kan du tilføje en titel til dit indlæg eller din side.

3. Tilføj blokke

  • Klik på det lille plus-ikon (+) for at tilføje en ny blok.
  • Vælg den type blok, du vil tilføje (f.eks. tekst, billede, video).

4. Rediger blokke

  • Klik på en blok for at redigere den.
  • Brug værktøjslinjen over blokken til at ændre tekststil, justering, farver osv.
  • I højre sidepanel kan du finde flere indstillinger for hver blok.

5. Organiser blokke

  • Træk og slip blokke for at ændre deres rækkefølge.
  • Brug kolonner og grupper til at organisere indholdet mere struktureret.

6. Gem og udgiv

  • Når du er færdig, kan du gemme dit arbejde som kladde eller udgive det med det samme ved at klikke på “Udgiv”.

..: Guiden opdateres løbende.
/Webmaster