God sommerferie og tak for en fantastisk sæson

God sommerferie og tak for en fantastisk sæson

9. juli 2024 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Kære alle DaBU klubber

Ferietiden nærmer sig med hastige skridt, og for mange er det tid til at puste ud og komme sig oven på sæsonen 2023/2024. En sæson der for DaBU-fællesskabet har budt på flere gode oplevelser og ekstraordinære succeser:

  • Nikolai Terteryans billet ved OL i Paris om få uger
  • DaBU som årets ‘DIF Specialforbund 2024’
  • Landskamp afholdt i samarbejde med Varde Atlet Klub mod et stærkt hold fra England
  • Afprøvning af et nyt format for de Nordiske Mesterskaber, som har modtaget stor ros og anerkendelse fra vores nordiske kollegaer
  • Deltagelse ved DM-ugen i Herning med flot eksponering af boksning på landsdækkende TV og for de mange fremmødte tilskuere

En stor tak til alle jer frivillige ildsjæle, der gennem hele sæsonen yder en fantastisk indsats for vores boksesport.

Vi skal nu nyde sommeren og hente fornyet energi til planlægningen og afviklingen af sæsonen 2024/2025, hvor dato og lokation for DaBU-mesterskaberne allerede er fastlagt.

Sidst men ikke mindst, lad os støtte og heppe på Nikolai og vores trænerteam Rachid Idrissi og Carsten Post i kampene hele vejen frem til OL-medaljen ved sommerens lege i Paris.

Rigtig god sommer til jer alle, ønskes fra DaBU’s ansatte og bestyrelse


Sommerlukning på DaBU kontor

DaBU kontor går også på sommerpause og er lukket fra 11.-19. juli. Haster din henvendelse henvises til dabu@dabu.dk