FAQ – MY FIGHT BOOK: DaBU Startbøger

Ofte stillede spørgsmål: <Hent også som *.pdf <HER>

Hvor får jeg support på MFB?<

Skriv hvad du ønsker hjælp til samt dit navn og telefonnummer. Send det til: dabu@dabu.dk. DaBUs kontor vil herefter kontakte dig.

Hvordan får jeg hjælp til at oprette en profil og ansøge om startbog?

Alle informationer og guides finder du på nedenstående link: NY procedure for startbogsansøgning i Myfightbook – DaBU. Du kan også skrive hvad du ønsker hjælp til samt dit navn og telefonnummer og sende det til: dabu@dabu.dk

Hvordan opretter jeg mig som klubadministrator?

Man skal oprette en profil på MFB og tilmelde sin klub.  Herefter skal din formand bede om at blive klubadministrator, ved at sende en mail til: dabu@dabu.dk

Kan jeg som klubadministrator/matchmaker/træner/formand oprette bokserens profil på min mail, eller en klubmail?

Nej. Den profil som bokseren skal oprette, er bokserens egen og skal oprettes af bokseren selv, eller en værge. Profilen er bokserens ejendom og ikke klubbens. 

Som klub betaler vi startbog for vores boksere. Hvordan gør vi det?

Man kan bruge klubbens eget kort, på hver enkelt bokseres profil, når startbogen skal ansøges- eller lade bokseren selv betale, hvorefter I refunderer pengene. “DaBU henstiller til alle klubber, at deres boksere selv betaler for deres startbogsansøgning”.

Får vi en faktura/kvittering fra DaBU, på de godkendte bøger?

Nej, det gør man ikke. Som udgangspunkt er ansøgningen om startbog et forhold imellem MFB og bokseren (profil på MFB). Det er MFB som håndterer opkrævningen. DaBU har intet med denne opkrævning at gøre. – og kan derfor heller ikke udstede kvitteringer på betalingen. MFB fremsender kvittering på betalingen til bokseren, på den mail som er tilknyttet profilen. “DaBU henstiller til alle klubber, at deres boksere selv betaler for deres startbogsansøgning”.

Hvordan opdaterer jeg Fight Class eller Weight Class på min eller bokseres profil?

Se nedenstående link: 

https://support.myfightbook.com/saadan-aendrer-du-din-fight-class-og-weight-class-paa-myfightbook

Hvordan opdaterer jeg kampstatistik på min eller bokseres profil?

Se nedenstående link: 

https://support.myfightbook.com/saadan-registrerer-du-gamle-kampresultater-paa-en-fighter

Hvordan får jeg den nye startbog?

Så snart bogen er godkendt, kan den afhentes på DaBUs kontor i Brøndby, efter aftale med Bjarne Malmros – ellers sendes den til klubbens formand med brev. Der udsendes post én gang om ugen.

Hvordan får jeg stempel i min gamle startbog, som allerede er godkendt elektronisk?

DaBU har pt. 6 udpegede personer, som ved stævner og turneringer kan stemple de “gamle” startbøger, hvorefter den klar til brug. DaBU vil løbende offentliggøre hvor- og hvornår disse personer er til stede. Man kan også tage kontakt til én af de udpegede personer og aftale et besøg.

Hvorfor skal startbogsansøgningen foregå i MFB?

Det er efter ønske fra DaBUs klubber (repræsentantskabsbeslutning), at vi skal digitalisere mere af vores IT og deri diverse platforme. DaBU har i de senere år intensiveret samarbejdet med MFB, som vil blive en mere integreret del af vores hverdag. 

Hvorfor kan jeg ikke selv gøre bokserne aktive/kampklare?

Bokseren er først aktiv, efter ansøgt startbog, når denne er blevet godkendt af DaBU.

Når bokseren er godkendt, vil han/hun automatisk være registreret- og være at finde <HER>

Her kan alle matchmakere og trænere søge på aktive boksere, og ud fra disse matche kampe. Det er derfor vigtigt at du – bokser eller klubadministrator – altid har opdateret kampvægt og kampantal, på den enkelte bokser.

Kan jeg som klubadministrator, gå ind på bokserens profil – uploade dokumenter, betale, for derefter at forlade sitet igen?

Nej. Den enkelte profil er personlig. Bokseren skal som udgangspunkt selv gøre dette.

Hvem kan kontakte DaBUs kontaktpersoner vedr. MFB og startbogsansøgning?

Det kan: Klubformænd, matchmakere og klubadministratorer.

Det er ikke forældre og boksere, der skal tage kontakt til DaBUs ansatte og frivillige

Hvorfor skal forældre skrive under på både lægekort, ansøgning om startbog og forældreerklæring?

DaBU skal have dokumentation for, at forældre/værger er bekendte med, hvilken sport deres børn og unge deltager i, når de dyrker boksning. Vi skal som organisation sikre, at man er indforstået og oplyst, ligesom vi skal administrere og opbevare disse erklæringer.

Skal jeg scanne begge sider af lægekortet?

Ja. Det er vigtigt at alt er indsendt fyldestgørende, således at DaBUs udsteder af startbøger, kan godkende på et fuldstændigt grundlag.

Skal lægekortet fornys?

Ja. Et lægekort er gyldigt i 12 måneder, så det er muligt. DaBU anbefaler dog, at man fra hver sæsonstart får lavet et nyt lægekort, som følger den gældende sæson. Et lægekort er gyldigt i 12 måneder, så det er muligt. DaBU anbefaler dog, at man fra hver sæsonstart får lavet et nyt lægekort, som følger den gældende sæson.

Hvad skal jeg gøre med lægekortet, når det er scannet ind?

Lægekortet skal isættes bagerst i den eksisterende eller nye startbog. Det er meget vigtigt, at dette dokument altid følger den fysiske startbog.

Er der noget jeg skal gøre, når jeg modtager en ny startbog fra DaBU?

Alle nye startbøger sendes til klubbens forpersoner. Man skal selv sørge for, at der isættes et billede af bokseren på første side- og lægekortet skal ilægges bagerst i bogen.

<-Tilbage