
Fakta om boksning til OL i Paris 2024
21. juli 2024Konkurrencedatoer: 27. juli – 10. august
Bokseren Nikolai Terteryan sætter ansigt og fortælling på OL- og PL-kampagnen ’Ingen vinder alene’. Kampagnens atleter – Viktor Axelsen, Anne-Marie Rindom, Cecilie Uttrup Ludwig, Sebastian Frederiksen og Nikolai Terteryan – er holdet, der repræsenterer alle de danske atleter, der skal kæmpe for medaljer til Danmark i Paris til sommer. For det er ikke kun de her fem atleter, der ved, hvor vigtigt det er at stå bredt for at nå højt.
”Fællesskabet er en smuk ting.” Sætningen kommer naturligt og lige fra hjertet hos Nikolai, når han fortæller om at vokse op i en bokseklub, om kærligheden til sporten og ’familien’ i klubben.
Nikolai står i en alder af blot 22 år med en OL-billet i hånden, han tør drømme stort og tror på, at det er muligt for ham at gå hele vejen i Paris. Dén selvtillid og tro på egne evner har rødder i en bevidsthed om, at der er en stor gruppe mennesker, der altid har hans ryg – i medgang og modgang
REGLER OG FAKTA
Ved tidligere OL var det kun muligt for amatørboksere at deltage ved OL. Den regel er ændret, så det siden legene i Rio 2016 også er muligt for professionelle boksere at stille op til OL.
Vægtklasserne ved OL i Paris er:
Kvinder
- -50 kg, 22 boksere
- -54 kg, 22 boksere
- -57 kg, 22 boksere
- -60-kg, 22 boksere
- -66 kg, 20 boksere
- -75 kg, 16 boksere
Mænd
- -51 kg, 16 boksere
- -57 kg, 18 boksere
- -63,5 kg, 20 boksere
- -71 kg, 20 boksere
- -80 kg, 18 boksere
- -92 kg, 16 boksere
- +92 kg), 16 boksere
Få overblik over, hvornår de danske atleter skal i aktion ved OL 2024: <HER>