Danmarks Motionsuge 2024
23. april 2024Sæt allerede nu X i kalenderen i uge 41. ‘Danmarks Motionsuge 2024’ ligger den 7.–13. oktober, og jeres klub er inviteret til at være med.
Oven på et rekordår i 2023 ser partnerskabet bag Danmarks Motionsuge – sammen med rigtig mange motionsglade mennesker i hele landet – frem til uge 41, hvor den landsdækkende motionsevent løber af stablen.
Vær med som idrætsklub
Danmarks Motionsuge er et stort udstillingsvindue for nye potentielle medlemmer, og det er en oplagt og nem mulighed for at vise jeres forening frem i lokalområdet.
Det handler ikke om, at I skal finde på noget stort og banebrydende, men derimod om at I er klar til at byde indenfor og gøre opmærksom på jeres tilbud.
I kan f.eks.:
- Holde åben træning, hvor der er gratis prøvetræning på et hold
- Lave en event målrettet børnefamilier
- Lave opvisning med efterfølgende ”prøv-selv-aktivitet”
- Flytte jeres træning ind på byens torv, eller i parken… – og gøre den åben for alle
Eller I kan lave noget helt andet – helt grundlæggende handler det om, at få flere til at opdage og opleve jeres klub med den aktivitet og fællesskab I tilbyder.
Kom godt i gang som arrangør
På hjemmesiden danmarksmotionsuge.dk finder du både information og en trinvis guide, til hvordan I tilmelder et arrangement til uge 41. Her er også masser af inspiration og hjælp i form af gode råd, forslag og downloads af forskellige materialer til jeres kommunikation og markedsføring.
Læs meget mere på danmarksmotionsuge.dk
Kontakt Danmarks Motionsuge
Hvis du er arrangør – eller hvis du vil deltage i et arrangement – og du har spørgsmål vedrørende arrangementer, kalenderen og andet info på hjemmesiden, så skriv en mail til info@danmarksmotionsuge.dk