DaBU tilbyder uddannelse for bokseklubbers trænere af både kampboksere og motionsboksere, samt uddannelse af dommere og kampledere.
Træneruddannelsen består af 3 niveauer: T1, T2 og T3, der fagligt bygger ovenpå hinanden. Målgruppen er trænere for kamphold i en bokseklub. Indholdsmæssigt bliver kurserne gradvist mere teoretiske, men alle kurser involverer praksis-elementer.
Motionstrænerkursus er åbent for alle, der ønsker trænermæssige færdigheder og pædagogiske redskaber som træner for motionsboksere.
Der undervises med afsæt i bl.a. DaBU Aldersrelateret TræningsKoncept ATK
- Trænerkursus T1
- Trænerkursus T2
- Trænerkursus T3
- Motionstrænerkursus
Dommer/Kamplederuddannelse påbegyndes med DaBU dommerkursus, og efter at have virket i 2 år kan man tilmeldes DaBU kamplederkursus. Der er ikke formelle krav for optagelse på dommerkursus, men det er en fordel at man har en baggrund som bokser eller boksetræner. Kursusoptagelse kræver, at man er medlem af en DaBU bokseklub og tilmeldes herigennem.
International uddannelse udbydes af det internationale forbund for hhv. Coaches og officials R/J.
Idrættens E-læring er en online platform, hvor du kan tage en række online kurser udbudt af DIF og en række idrætsforbund. Her er bl.a. moduler i klubudvikling ligesom du finder DaBUs introduktionskursus til Parkinson Boxing på Idrættens E-læring i.e.dif.dk
Skriv til kursus@dabu.dk hvis du vil vide mere.
Med sportslig hilsen
Kommunal støtte til uddannelse
Næsten alle kommuner yder tilskud til kurser og træneruddannelse via Folkeoplysningsloven. Kontakt jeres kommune via deres hjemmeside. Læs mere på dif.dk