DaBU bestyrelsesmøde afholdt 26. oktober

DaBU bestyrelsesmøde afholdt 26. oktober

6. november 2023 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Referat DaBU bestyrelsesmøde 9/2023 – 26/10 2023 – IH Brøndby

Deltagere
Lars Brovil (LB), Merete Skovbjerg (MS), Finn Bryhl (FB), Bo Bøgeskov (BB), Tina Nielsen (TN) og Michael Jensen (MJ).
Ved del 1 desuden: Signe Kirse (SKE), Rashid Idrissi (RI), Bjarne Malmros (BM)

1. Velkomst og nyt fra formanden

  • LB byder velkommen til et møde med mange spændende punkter på dagsordenen. LB informerer om, hvad der rører sig i både ind- og udland, hvor der hele tiden sker spændende ting vedr. boksning.

2. World Boxing (WB)

  • LB informerer om seneste nyt ift. WB, hvor der fortsat tilgår nye medlemslande. I skrivende stund rummer WB 27 nationer, fordelt på alle 5 kontinenter.
  • Der afholdes kongres i WB regi i Frankfurt den 24.-25. nov. LB og MJ deltager begge.

3. Antidoping uddannelse for Elitesektion

  • MJ informerer om nye muligheder for uddannelse i nye procedurer ift. antidoping, som trænere mv. skal/bør gennemføre. Reglerne udvikler sig hele tiden, hvilket gør det nødvendigt løbende at følge op på dette. Der indkaldes på et tidspunkt til et stormøde i DaBU regi, hvor alle regler omkring doping gennemgås, så alle er opdateret på seneste udvikling. Nogle kurser vil blive udbudt som E-learning.
  • MJ er DaBUs kontaktperson ift. doping. Læs evt. mere om dette på hjemmeside.

4. Status på strategispor

  • Afrapportering af strategispor, er rettidigt indsendt. Der har undervejs været gode dialoger med vores DIF konsulent Pernille Løvengreen omkring de forskellige spor i aftalen, der er tilrettet en smule i formuleringerne af enkelte mål, så det nu er mere genkendelig ift. DaBU nuværende set up. Dertil er der udarbejdet procesmål til alle strategimål for 2024-2025.

5. DM 2023

  • Begrænset tilmeldinger for nuværende til DM. Der udsendes derfor en reminder på de sociale medier om sidste frist for tilmelding.
  • Billetsalg og promovering sat i gang, de sidste 14 dage op til mesterskabet annonceres på infotavler og i lokalavisen. Der opleves stor lokal opbakning til DM. Der er ændring i program lørdag aften – start kl. 18.00 efter ønske fra Sport Live.

6. Status fra Rachid, Elite

  • RI informerer om, at der er foretaget forskellige nye tiltag/ændringer i elitesektionen. Der er pt. 30 landsholdboksere i truppen. Der er første træningssamling for udviklingstruppen i den kommende uge, hvor 20 boksere deltager.
  • Pige/kvindegruppen inkluderes i de resterende drenge/herregrupper efter alder, da dette vil give en bedre og bredere udvikling af de enkelte boksere. Dette ventes iværksat fra december.
  • ES afholder hver mandag opfølgningsmøder, for at holde sig ajour med, hvad der rører sig.
  • RI har været til møde på den franske ambassade ift. hvordan OL 2024 kommer til at foregå. Der er lavet en separat plan for Nikolai Terteryan frem mod OL, der indeholder træningsplan, skadespleje, mv.
  • RI informerer om div. tanker ift. deltagelse på diverse arrangementer bl.a. ”Golden Girl” klubturnering for kvinder, samt ”Zagreb Boxing Queen”, hvor der er udtaget 6 boksere. Ligeledes afholdes der ”Round Robin” for U22 mænd i Montenegro, hvor alle får 3 kampe. Kampene bokses i OL vægtklasser.
  • RI informerer ligeledes om, at emnerne der blev fremlagt på rep. møde i maj, alle er indfriet.
  • LB henstiller til, at når der tages fotos i landsholdsøjemed, skal bokserne have t-shirt på, da det ellers kan sende forkerte/forvirrede signaler til omverdenen, hvis bokserne optræder i bar overkrop.
  • LB informerer herefter om tanker, ønsker og håb for optagelse i Team DK, der vil kunne bidrage positivt til udbredelse og opkvalificering af boksning.

7. Status fra Signe, Udvikling

Parkinson Boxing:

  • ’Afslutningsfilm’ til Sundhedsstyrelsen, Parkinson Boxing klubber, DaBU og Parkinsonforeningen til formidling af projektet: Link (produceret af SportsProductions)
  • 18/9 var sidste møde i Styregruppen, der blev etableret ved projektstart i 2020. Der er aftalt forankringsplan for 2024-25, med afholdelse af årligt trænerkursus, workshops mm.

Hjælpetrænerkursus – dagskursus

  • De første kurser aftalt den 21. januar, et i Øst og et i vest. Invitation følger. Aftale med underviserteams (Torben Keller og Tor Claxton i Vest, Kim Kristiansen og Christian Skovgaard i Øst). Pba. evaluering ved testkursus skal lægges sidste hånd på Kursusmateriale.

MyFightbook

  • 25/10 online møde MFB og DaBU digital arbejdsgruppe. Opfølgning på punkter bl.a. integrering af boksedatabase på dabu.dk, sådan at ’Aktive fightere’ oversigt ses på dabu.dk, mens en yderligere søgning til matchning kræver login. Bestyrelsen ønskes at tage stilling til løsningsmodel, hhv. a og b løsning fremlagt.
  • MFB arbejder på simplificering af brugeroprettelse samt navigering i systemet for klubadministrator/matchmaker, samt muligheder for ’fordanskning’.
  • Drøftet mulige løsninger på oprettelse og/eller aktivering af godkendte boksere i MFB; mhp. dels at hjælpe klubber med kampboksere, dels at minimere administrationsprocessen.

Diverse

  • Stævnefolder layout og klar til tryk. Lægges også digitalt på hjemmeside og sendes ud i nyhedsbrev.
  • Seneste Nyhedsbrev 20/9, 31/10.
  • Hjemmeside NM 2024: BM og SKE har kigget lidt på menu til nm2024.dabu.dk.
  • Kampsportsnetværk Aftale om indledende møde 8/11 om forventningsafstemning for ’Kvindernes kampidrætsdag 2024’
  • SportsTech festival 21/9: EXPO, netværk og paneldebatter; bl.a. om den digitale forening, Livestreaming af sport, partnerskaber mellem forbund og brand/produkt.    

8. Status fra Bjarne, Get2Sport & Events

Get2sport:

  • Korsør er kommet godt i gang igen.
  • Vest: afholder statusmøde med DIF den 26/10.
  • Genopliv Odense (2 stk. klubber i Odense er begge interesseret)
  • Der er endnu ikke afklaret dato for fælles netværksdag i øst.

Opdatering på landskamp i Varde 9/12

  • Billetsalg er klar. Promovering starter i uge 44.
  • Kommunal afklaring i økonomiudvalget forventes 1. nov.
  • Sportium (overnatning m.m.) på plads – tidsplan for stævnet ved at blive udarbejdet.

Opdatering på NM i Herning 21-24/3 2024

  • Overordnet aftaler indgået (center, overnatning m.m.)
  • Der arbejdes løbende på at få sponsoraftaler i hus og med opsætning af dette på hjemmesiden.
  • Møde med Herning ABK inden jul om sponsorer, antal frivillige m.m.
  • Tidsplan: Hjemmeside klar november, igangsætning af presseplan ultimo november (lokal annoncering feb. 2024), billetsalg start slut november.

9. Dato for repræsentantskabsmøde 2024

  • Søndag 26. maj 2024 i Vest – evt. Odense.

Bestyrelsesmøde del 2

1. DIF Budgetmøde

  • DABUs formand deltager i DIF Budgetmøde fredag 27. og lørdag 28. oktober. Materialet vedrørende DIF Budgetmøde kan ses på DIFs hjemmeside.

2. Orientering fra GS på interne DaBU forhold

  • Der er handlet på AM/PRO ift. aftale om samarbejde – ”Code of Conduct” er behandlet og færdiggjort.
  • MJ oplæres af Henrik Vienberg i hjemmesiden (backend), så MJ vil kunne være behjælpelig med diverse omkring hjemmesiden.
  • WB – MJ er udpeget til TD, og tager til Köln fredag den 27. oktober.
  • Der er tanker om at oprette et e-learning kursus/infosite til stævnelægerne, så disse kan holde sig opdateret på nyeste viden her. Der arbejdes ligeledes på et nyt lægekort, eventuelt elektronisk.
  • MJ afholder med jævne mellemrum møder med andre generalsekretærer fra norden, undtaget Island. Dette for at lade sig inspirere, og holde sig opdateret på, hvad der rører sig i de andre nordiske lande.

3. Status mesterskaber og mesterskabsårshjul

  • Der skal udarbejdes et konkret og solidt materiale til fremlæggelse på repræsentantskabsmødet  i maj ift. mesterskaber og DM ugen.

4. Dommer/Kampleder uddannelse fra 2024

  • Det drøftes hvor og hvornår der kan afholdes D/K uddannelse, og der vil blive afholdt dommerkursus for nye aspiranter den 16.12.23 i Odense – info udsendes uge 44.

5. Diplomboksning koncept

  • BB har udarbejdet et fint udkast til, hvordan Diplom- og Masterboksning kunne tage sig ud. BB redegør for nogle af de tanker og drømme, der ligger i fremtiden for Diplomboksning og ”Masterboksning” (boksning for motionister og boksere, der er faldet for aldersgrænsen). Da dette er meget omfangsrigt, og kræver mere tid, arbejdes der i dybden med oplæggene ved en kommende arbejdsweekend. Tanken er at der i første omgang kikkes ind i et “Masterboksning” koncept i DaBU regi, til fremlæggelse på kommende repræsentantskabsmøde.

6. Økonomi

  • FB informerer kort om økonomien, der ser ret fornuftig ud.
  • FB foreslår at elitesektionen fremover får et fast årligt beløb som de selv administrerer. Hvis dette besluttes, bliver det først i det kommende år.

7. Bordet rundt – alle med nyt fra udvalg, arbejdsgrupper mm

  • AM/PRO udvalg – BB redegør for det foreløbige arbejde i udvalget, herunder at der er lavet et fint udkast til en aftale. Der arbejdes videre på konceptet.
  • Breddeudvalg – Ballerup har arrangeret unionsmatch med Sydsverige. Det afklares snarest, hvilke udgifter DaBU står for samt udformning af kontrakt klubberne/forbundene imellem. Der afholdes ligeledes en unionsmatch den 3. dec. i Skive.
  • Diplomboksning – Materialet ift. diplomboksning er stort set færdigt, og mangler blot de sidste finpudsninger. Der drøftes ligeledes de forskellige muligheder til, hvordan man skaffer kampleder til diplomstævner, så man som klub kender proceduren for dette.
  • Arrangementsudvalg – Der er uddelt opgaver til de forskellige medlemmer.
  • Træneruddannelsesudvalg – Der har været afholdt møde med DIF i forhold til at modulopdele Trænerkurser og kurser med fokus på ”Styrketræning og kost”. DIF var positivt stemt over for dette, så dette iværksættes snarest. Der arbejdes videre med indholdet på kurserne ”Styrketræning og kost”, hvor kurserne geografisk afholdes og hvor ofte.
  • D/K udvalg – Har møde mandag i uge 44.
  • Digitalisering – BB har lavet en aftale med Claus fra MyFightbook, der vil vise BB, hvordan MFB praktisk fungerer. BB er fortrøstningsfuld i forhold til de funktioner vi i DaBU skal bruge og i forhold til at få MFB udbredt til de enkelte klubber.

8. Næste møde

  • Kort møde lørdag den 18. nov. om formiddagen ved DM (BM arrangerer lokale og kaffe) – samt kort budgetmøde online den 6. dec. kl. 20.00

TN/01.11.2023