DaBU bestyrelsesmøde afholdt 17. juli

DaBU bestyrelsesmøde afholdt 17. juli

5. august 2024 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Referat DaBU bestyrelsesmøde 8/2024 – 17/07 2024 – Online via teams

Lars Brovil (LB), Merete Skovbjerg (MS), Bo Bøgeskov (BB), Tina Nielsen (TN) og Michael Jensen (MJ)
Afbud: Finn Bryhl (FB)

1. Velkomst og kort information v/LB

  • LB har haft en del møder med WB den seneste tid og tingene skrider stille og roligt frem ift. tilmeldingen af nye lande. Målet er at 50 lande er tilmeldt til september, og 75 i starten af 2025. 
  • LB informerer om WB Europa er langt i processen ift. vedtægter, logo, mv.
  • LB informere om det nye trænerteam på det førstkommende T1 Trænerkursus:
    • Kim Ørnstrøm – underviser
    • Carsten Post – underviser
    • Tina Nielsen – repræsentant fra DaBU og praktisk hjælp under kurset
  • Undervisningsmaterialet finpudses så det er mere nutidigt og overskueligt.
    Action: SKE
  • LB informere om arbejdet ift. optagelse i Team Danmark. Der er fortsat en del arbejde i den forbindelse, der skal udarbejdes og koordineres. Dette får vi fortsat god hjælp og støtte til fra udviklingskonsulent Bo Overgaard.

2. MFB – opgaver ny sæson, ansvar for fordeling på opgaver. Procesbeskrivelser offentliggøres

  • Der arbejdes på en løsning i forhold til support til MFB når næste step med elektroniske startbøger iværksættes. Der meldes mere ud om dette, når der er en konkret løsning på plads.

3. DaBU kontor – refleksion fra bestyrelsen på håndtering af arbejdsopgaver (Signes funktionsbeskrivelse)

  • Vi drøfter forskellige løsninger på dette, og vil som udgangspunkt række ud til personer i netværket omkring DaBU, når der er behov for at dette til at løse forskellige opgaver.
  • Merete vil være behjælpelig ift. at uploade div til hjemmesiden, når der er behov for det. Herudover vil Henrik Andersen også være behjælpelig med div. opgaver i forhold til hjemmesiden.

4. Strategispor – statusmøde i september

  • Vi drøfter forskellige muligheder og tiltag ift. kommende strategispor, da der er mange opgaver at løfte i den henseende. Vi drøfter derfor også om det er på tide at tænke helt nyt i forhold til måden at gøre tingene og gå til opgaverne på, så vi får mest ud af de både økonomiske og personlige resurser.

5. Bordet rundt

  • BB – informerer om forskellige udfordringer i forhold til IT-løsning og undersøger nærmere, hvilke muligheder vi har.
  • BB og MJ har en stående invitation fra GYM-Danmark ift. hvilke løsninger de benytter sig af – måske kunne vi få både gode råd, vejledning og inspiration her.
  • BB har fået henvendelser fra to personer om gerne at ville sidde i udvalget omkring udvikling af masterboksning.
  • MS – har fået henvendelser fra to personer i forhold til at sidde i udvalget omkring udvikling af diplomboksning.
  • MS har ligeledes fået en henvendelse fra Gladsaxe om mulighederne for at holde en diplombox-cup hen over en weekend i sommeren 2025. Dette drøftes bordet rundt og der er enighed om, at det er et fint initiativ. Det er aftalt, at klubben kommer med et udkast til, hvordan dette kunne se ud og afvikles.
  • MJ – har aftalt møde med Jacob fra DM-ugen ift. evaluering. Hvad gik godt, og hvad kan vi lære af til næste gang.
  • MJ har haft en drøftelse med elitesektionen i forhold til det fremtidige set-up, dette bl.a. med udgangspunkt i en eventuel optagelse i Team Danmark.
  • MJ har haft flere gode møder og drøftelser med Bo Overgaard i forhold til udvikling af DaBU. Bo Overgaard har i den forbindelse mange gode input og vinkler på udviklingen af dansk boksning.
  • I forhold til WB, har der været afholdt flere møder, og det mærkes tydeligt, at der er ved at være pres på, i positiv forstand. Der er forskellige opgaver, der skal iværksættes og finpudses, herunder dommer/kampleder gerningen, regler mv. hvilket kræver megen arbejdstid for de involverede parter.
  • Der meldes om flere og flere turneringer under WB, med møder mv. til følge, hvilket alt sammen er positivt, men kræver mange resurser. Alt i alt er WB godt på vej som et nyt stærkt forbund.

6. Næste møde

Næste møde aftales til 5. september kl. 16.30 i Idrættens Hus.

TN/18.07.2024