DaBU bestyrelsesmøde 4. januar 2023

DaBU bestyrelsesmøde 4. januar 2023

11. januar 2023 Slået fra Af Signe Kirse Ellegaard

Referat DaBU bestyrelsesmøde 1/2023 – 04/01 2023, online

Deltagere 
Lars Brovil (LB), Michael Jensen (MJ), Finn Bryhl (FB), Tina Hansen Berndsen (THB), Merete Skovbjerg (MS), Bjarne Malmros (BM)

1. Velkomst fra formanden

2. Status fra DaBU ansatte

Udviklingschef – SKE:

  • Kampsportsnetværk: Kvindernes kampidrætsdag 2023: Kampagnen er så småt skudt i gang. Vi opfordrer klubber til i perioden 3.-12. marts at lave ’åbent hus’ o.a. arrangementer for at invitere flere piger/kvinder til kampsport. DaBU har en case med fra CIKs åbent hus dag i 2022 og vi laver en række portrætter af kvinder i forskellige ’roller’ i kampsport, samt holder webinarer i kampagnen.
  • Hjemmeside: Der kigges på forside-layout, skabeloner mm og endeligt oplæg fremlægges til bestyrelsens godkendelse. Forventet implementering i løbet af januar.
  • Parkinson Boxing: Nyt inspirationskatalog med 20 øvelsesvideoer til PB-trænere er færdigt og ligger på DaBU YouTube kanal. To trænerkurser er kalendersat. Vi fortsætter med regionale workshops dels for trænererfaringsudveksling dels lokal rekruttering til hold.
  • MyFightbook: MFB har løst udfordring med kompliceret oprettelse af brugerprofil. Det er nu lettere at oprette sig. Aftale om udvikling af ’landingsside’ ved brugerlogin, oprettelse af udenlandske boksere o.a. opgaver er i gang og delvis implementeret. Der holdes onlinemøder med matchmakere i uge 2 og 3.

Administrationschef – BM:

  • Der kigges på nye sponsoraftaler. De tidligere er alle udløbet. Fondsøgning undersøges ligeledes.
  • Nikolai Terteryan var nomineret til idrætsprisen Årets Fund 2022. Uddelingen foregik ved et fint arrangement i Politikens Hus. Flot at boksning blev synliggjort ved en sådan lejlighed.

Udviklingskonsulent BB:

  • Get2sport: Arbejdet med individuelle handleplaner for Get2Sport klubberne i perioden 2022-25 er påbegyndt.
  • DIF Get2Sport blev nomineret til ”Institution of the Year” af organisationen ”Peace and Sport”, for det store samfundsansvar Get2Sport tager ved at hjælpe børn og flygtninge ind i idrættens foreningsfællesskaber. Ceremonien fandt sted i Monaco og 4 repræsentanter fra DIF Get2Sport var til stede.

3. IBA/EUBC/IOC problematik – DaBU indflydelse

DIF har meddelt DaBU, at der bakkes op om deltagelse i turneringer, hvor DaBU vurderer at denne har sportslig værdi, med henblik på forberedelse og deltagelse ved de Olympiske Lege. Dette med udgangspunkt i deltagelse af russiske/hviderussiske atleter. Vi har fået besked fra DIF om, at vi kan vurdere om det er relevante turneringer de steder, hvor der kommer russere/hviderussere.

Dabu forsøger at skabe indflydelse via og uden DIF, i de turneringer vi deltager i. LB har kommunikeret til DIF, at vi har brug for, at de træder til og hjælper med at presse på IOC. Vi ved at IOC fortsætter kritikken af bl.a. kriterierne for udtagelse af officials. Men IBA har gjort initiativer for at ændre dette, så hvad er det IOC kræver?
IOC’s kritik, krav og ultimatum fylder meget. Medier kontakter LB og det er en stor arbejdsopgave, der ligger her. På det politiske niveau og det administrative niveau skal vi søge oplysninger så vi ved, hvordan tingene forholder sig. Vi holder os til, så vi er tæt på viden og indflydelse.

LB har bedt om møde med EUBC’s præsident. LB vil påpege, at han er præsident for os. Hans stemme er vores stemme, ikke omvendt. Det er dette han er valgt til. EUBC repræsenterer de stærkeste boksenationer. Han agerer ikke demokratisk. Han har i sin iver for opnåelse af posten, måske oversolgt sine kommende muligheder, for at tilgodese og returnere opbakning.
MJ er udtaget til ‘Golden Belt Series Morroco’ i februar. DIF har godkendt, at officials deltager for at vi holder os tæt på og forsøger at skabe good governance.

4. DaBU regnskab 2022 samt regnskabsafslutning 2022
Sidste frist for indesendelse af bilag for 2022 er uge 6. Ledelsesberetning for 2022 skal ligge klar i uge 8.

5. DaBU Status, sportslige set-up 2023-2024 herunder ES

Trænermøde afholdes d. 5. januar.
Nye træneraftaler skal indgås for 2023.

6. OL kvalifikationsproces – herunder Kirkbi fondsmidlers anvendelse 

Fondsmidler for 2022: 40.000 kr. til træningslejr og skadesbehandling.
For 2023: 396.290 kr. kan bruges til skadesbehandling, kvalifikationsturneringer, opvarmningsturneringer, træningslejr i Danmark og i udlandet, lønkompensation.
For 2024: Mindre beløb, til samme formål.

7. DaBU aktivitet, evaluering DM 2022 og landskamp 10.12.22

Forslag om trænermøde i sammenhæng med indvejning. Afprøves ved det kommende JM.
Øvrig evaluering.

8. Status på JM 2023 – SM 2023 – NBM 2023

  • JM/JBM: 3.-5. feb. Det meste er klar. Dog endnu kun ganske få tilmeldinger.
  • SM/SBM: 17.-19. marts. Vi får besøg af dommer/kampledere fra Island.
  • NBM: Vi søger klub til at afholde dette.

9. DaBU mesterskaber generelt oplæg til repræsentantskabmøde 21. maj 2023

Overvejelser om JM/SM skal udfases til fordel for et ‘Danish Open’. Oplæg til repræsentantskabet skal laves.

10. Nordisk Mesterskab 2024

DaBU er værter for NM 2024. Lokation skal besluttes; vigtigt at det er forholdsvis tæt på lufthavn.

11. D/K udvalg – indkomne forslag, Diplomboksning Øst og socialt arrangement 

I øst er det et problem for klubberne at skaffe kampleder til diplomstævner. Lars Aspelund tager denne opgave, foreløbig indtil næste D/K seminar.

Forslag om socialt arrangement for D/K for hhv. øst og vest. F.eks. i forbindelse med det årlige seminar.

12. DaBU Talspersonmodel, evaluering og sammensætning for 2023

Den nuværende model ser ud til at fungere godt, den fastholdes. Der er behov for en ny talsperson. Når vedkommende er fundet, benyttes lejligheden til at synliggøre ordningen.

13. Bordet rundt

MJ: Er udtaget til turneringen i Marokko. Han har fået titel som Lead Draw commission og vil i den egenskab blive indbudt til alle store events i IBA.

LB: Deltager i DIF formandsmøde i Kongrescenter Herning. Derefter sportsgalla om aftenen 7/1.

DaBU Repræsentantskabsmøde afholdes 21. maj 2023 i Brøndby

Næste bestyrelsesmøde
Torsdag d. 16. februar kl. 17.30 i Idrættens Hus.

MS/11.01.2023