Code of conduct

Adfærdskodeks ved deltagelse i stævneaktiviteter som dommer eller kampleder for Danmarks Bokse-Union.

Dommer / Kampledere

Som ansvarlig dommer / kampleder vil du:

  1. Respektere DaBUs regler, retningslinjer og strategi som udgangspunkt for din deltagelse som D/K i DaBU.
  2. Til enhver tid, agere professionelt og korrekt, under hensyntagen til såvel det internationale hovedforbunds regler & guidelines, som stævnesupervisors anvisninger.
  3. I dit virke, udvise neutralitet over for boksere, trænere og sekundanter samt undgå forhold, der kan rejse tvivl om din uvildighed i konkurrencesammenhæng.  
  4. Deltage i relevante møder i forbindelse med stævner, hvor du virker som D/K.
  5. Selv sørge for at have det påkrævede tøj og udstyr med, du skal bruge ved et givent stævne.
  6. Aldrig indtage alkohol, mens du er iklædt officielt D/K tøj. Respektere DaBUs nultolerancepolitik hvad angår alkoholindtagelse forud for – og under stævner samt undgå rygning og indtagelse af andre tobaksprodukter, på stævneområdet.
  7. Aldrig kommentere afgørelser fra andre kampe overfor andre end de deltagende dommere og Supervisor, ved efterfølgende evalueringsmøde. Ikke gengive eller kommentere på, hvordan andre har dømt en kamp.
  8. Holde dig orienteret om ændringer det internationale hovedforbunds Technical-Competition-Rules.  
  9. Kende og overholde gældende regler og retningslinier for antidoping samt bruge din indflydelse til at fremme en fair og ren sport. Du må naturligvis ikke bruge, besidde eller distribuere forbudte stoffer eller metoder. Se mere på www.antidoping.dk.
  10. Kende og overholde gældende regler og retningslinier for matchfixing. Matchfixing er bevidst manipulation af idrætskonkurrencer, hvilket er både uetisk og ulovligt. Læs: Spillepolitik for elitesport og se mere om sport og pengespil.
  11. Oplyse om eventuel oprettelse af, eller medejerskab i professionel virksomhed -og/eller civil jobfunktion, som kan have interessekonflikter med dit hverv som frivillig dommer eller kampleder, under DaBU.

Konsekvenser

  • Hvis man som dommer eller kampleder ikke lever op til ovenstående, tages i første omgang en drøftelse af den aktuelle sag i DaBU Dommer / Kamplederudvalg.
  • Endvidere vil ens fremtidige tilknytning til nationale og internationale opgaver kunne tages op til vurdering og evt. sanktionering i DaBUs bestyrelse.
  • Hvis man fungerer eller har fungeret, som dommer eller kampleder under DaBU – samtidigt med professionelt virke som promotor, medfører dette øjeblikkeligt eksklusion fra DaBU. Karantæne og udelukkelse vil som udgangspunkt være tidsubestemt og besluttes af DaBUs bestyrelse.

Opdateret september 2023