2021 mål om et DaBU Udviklingscenter nr. 2
4. marts 2021Opslag til alle DaBU bokseklubber
Etablering af yderligere et bokseudviklingscenter er hovedmål i år i vores nuværende Strategiaftale om at udvikle og styrke bredde- og talentudviklingen i dansk boksning.
DaBUs bestyrelse ønsker den bedste placering og afsæt for samarbejde med en lokal bokseklub til, i fællesskab, at etablere og drive det næste udviklingscenter.
DaBU Udviklingscenter skal tilsvarende Kraftcenter Vejle og Udviklingscenter Høje Taastrup etableres i tilknytning til en lokal bokseklub i samarbejde med kommunen.
Forventninger til klubben?
- Organisatorisk stærk klubledelse
- Lyst til at investere tid og engagement i breddekonkurrenceboksning
- Gode faciliteter til træning, samlinger, samt undervisning
- Adgang til overnatning/forplejning (fx nærliggende faciliteter)
- Kommunalt samarbejde
- Trænerressourcer med lyst til videndeling og samarbejde på tværs af klubber
- Mod på nytænkning og udvikling af dansk boksning i fællesskab med DaBU
Gevinster for klubben?
- Central rolle i DaBU bredde- og talentudvikling
- Samlingspunkt for DaBU aktiviteter (camps, samlinger, kurser mm)
- Support fra DaBU KUC-koordinator
- Sparring med DaBU øvrige Kraft- & Udviklingscentre
- Styrket samarbejde med kommune
- Klubudvikling via fx træner- og lederuddannelse
Præsentation af oplæg for Udviklingscentret
Læs om målgruppe, målsætninger og ønskede indsatser for DaBU kommende Udviklingscenter HER
Om DaBU Kraft- og Udviklingscentre
Læs om de eksisterende Kraft- og Udviklingscentre HER
Hvis jeres bokseklub har ønske om at byde ind på et samarbejde om at løfte opgaven, eller vil høre mere, så kontakt DaBU formand Lars Brovil dabu@dabu.dk / 4044 0478 eller udviklingschef Signe Kirse Ellegaard ske@dabu.dk / 2726 0614
Vi hører gerne fra interesserede klubber senest 15. maj 2021!
Med sportslig hilsen
DaBU bestyrelse